Uddannet Massør
Jeg har gennemført en intensiv uddannelse inden for fysiurgisk massage, hvilket sikrer, at du modtager behandlinger af høj kvalitet og professionel standard.

Professionel fysiurgisk massage skræddersyet til din krop, til afspænding, smertelindring og bedre balance. Find ro, velvære og selvforkælelse her.
Jeg har gennemført en intensiv uddannelse inden for fysiurgisk massage, hvilket sikrer, at du modtager behandlinger af høj kvalitet og professionel standard.
Jeg tilbyder fleksible åbningstider baseret på dine booking forespørgsler. Uanset din tidsplan kan vi finde et tidspunkt, der passer dig.
Jeg håndterer også akutte tilfælde, så du kan få den nødvendige lindring, når du har mest brug for det.
Jeg følger strenge hygiejneprocedurer for at sikre, at klinikken er ren og sikker, så du kan fokusere på din velvære uden bekymringer.

Jeg er dedikeret til at tilbyde den bedste behandling til hver af mine kunder, med fokus på en afslappende og velgørende oplevelse, der er skræddersyet til dine behov.
Uanset om du har brug for afspænding, smertelindring eller en dybere terapeutisk behandling, er jeg her for at hjælpe dig på din rejse mod en krop i balance.
Læs mere om mig ⟶Hos Fysiurgisk Zone handler en behandling om mere end blot massage. Det handler om at forstå din krop, lytte til dine behov og sammensætte en behandling, der er skræddersyet til dig.
Uanset om du kommer med smerter, muskelspændinger, en sportsskade eller blot ønsker en stund med ro og velvære, er mit mål at hjælpe dig til en krop med større bevægelighed, færre gener og øget livskvalitet.




Se alle behandlinger og priser, find svar på de spørgsmål jeg oftest får, eller book en tid direkte i kalenderen.

Sunde og tilfredse medarbejdere er en vigtig del af en velfungerende arbejdsplads. Med professionelle behandlinger fra Fysiurgisk Zone kan I give jeres medarbejdere mulighed for at forebygge muskelspændinger, reducere belastningsgener og skabe bedre balance i en travl arbejdsdag.
En virksomhedsaftale handler ikke kun om massage – den handler om trivsel, nærvær og forebyggelse.
Du bestemmer selvfølgelig helt selv, hvor meget eller hvor lidt du ønsker at afklæde dig, og det er vigtigt, at du kun er afklædt i det omfang, du føler dig komfortabel med. Generelt er det nødvendigt at være afklædt til et niveau, hvor jeg kan komme til de områder, du ønsker behandling på. For de fleste vil det være enten undertøj eller top og shorts.
Du vil ligge på en massagebriks med et engangslagen, en engangshætte til hovedstøtten og et tæppe over dig. Når jeg arbejder på et bestemt område, f.eks. en arm eller et ben, vil dette område blive afdækket midlertidigt og derefter tildækket igen, inden vi fortsætter til et andet område af kroppen.
Hvis du på noget tidspunkt føler dig utilpas, utryg eller af en anden grund ønsker at stoppe eller ændre noget, er det vigtigt, at du siger til med det samme. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål undervejs.
Som du kan se under Behandlinger, tilbyder jeg forskellige behandlingstider. Hvilken tid der passer bedst til dig, afhænger blandt andet af, hvor mange områder du ønsker fokus på, og hvor grundigt de skal behandles.
Ved fysiurgisk massage går jeg i dybden med problemområderne og tager fat – både med hænder, cupping og heated scraping – hvorimod jeg ved afslappende massage kun bruger hænderne og arbejder mere overfladisk.
| Behandling | 40 min | 60 min | 90 min |
|---|---|---|---|
| Fysiurgisk massage – dybdegående massage, der kan inkludere cupping og heated scraping oveni almindelig massage, hvor der arbejdes i dybden | Oftest fokus på 1-2 områder som fx nakke/skulder og ryg eller begge ben eller arme | Oftest 2-3 fokusområder | Her kan nås største dele af kroppen, dog vil der oftest blive udvalgt nogle fokusområder inden behandlingsstart, og resten af tiden fordeles på kroppen efter aftale og ønske |
| Afslappende – blid og skånsom massage til velvære og selvforkælelse | Hel ryg eller begge ben eller arme – her er der bedre tid, da det er mere overfladisk og blid massage til velvære | Største dele af kroppen, nærmere specificeret efter aftale | Vi kommer hele kroppen igennem inklusiv hænder og fødder – hvad end du har behov for |
| Zoneterapi – fokus på triggerpunkter | Samme som ved fysiurgisk massage | Samme som ved fysiurgisk massage | Vi kommer hele kroppen igennem inklusiv hænder og fødder – hvad end du har behov for |
Hvis du er i tvivl om, hvilken behandlingstid der passer bedst til dig, er du altid velkommen til at spørge.
Fysiurgisk massage er mere målrettet kroppens muskler og de områder, du ønsker fokus på. Behandlingen kan være mere dybdegående, og jeg tilpasser tryk og teknik efter dig.
Afslappende wellness massage har i højere grad fokus på ro, velvære og afslapning. Her er tempoet typisk roligere og trykket mere moderat.
Hos mig behøver de to ting dog ikke være modsætninger. En fysiurgisk behandling må også gerne føles behagelig. Læs mere om fysiurgisk massage og afslappende massage.
Svaret afhænger helt af dig, dine behov og din nuværende situation. Der findes ikke ét interval, der passer til alle – det afhænger blandt andet af behandlingens intensitet, din hverdag, træning og hvordan du reagerer på behandlingen.
For de fleste, der vælger fysiurgisk massage, vil jeg anbefale minimum 2 ugers pause mellem behandlingerne, så kroppen får tid til at restituere og komme sig. Herefter kan der for de fleste gå længere tid mellem behandlingerne, alt efter hvordan generne udvikler sig, og hvilket behov der opstår.
Ved afslappende massage og zoneterapi kan behandlingerne typisk ligge tættere, da denne form for massage som regel ikke medfører samme ømhed og dermed heller ikke kræver samme restitutionstid.
Vedligeholdelsesbehandlinger varierer meget fra person til person. Det afhænger blandt andet af din krop, dine behov og din hverdag. Derfor kan vi sammen finde frem til den rytme og løsning, der passer bedst til dig.
Efter en behandling kan du opleve ømhed i varierende grad, afhængigt af hvilken behandling du har fået. Det er meget individuelt, hvor øm man bliver, og hvor længe ømheden varer.
Ømhed kan være en naturlig reaktion på behandlingen, især efter en mere dybdegående massage, hvor muskler og væv er blevet arbejdet godt igennem.
Det er en god idé at drikke rigeligt med væske resten af dagen og lytte til kroppens signaler. Giv dig selv tid til at slappe af og restituere efter behandlingen.
Prisen følger den tid, du vælger – ikke hvilke teknikker jeg bruger undervejs.
| Behandling | 40 min. | 60 min. | 90 min. |
|---|---|---|---|
| Fysiurgisk Massage | 349 kr. | 499 kr. | 699 kr. |
| Afslappende Massage | 349 kr. | 499 kr. | 699 kr. |
| Zoneterapi | 349 kr. | 499 kr. | 699 kr. |
Cupping og heated scraping kan indgå i den fysiurgiske behandling uden særskilt tillæg, når jeg vurderer, at det passer til behandlingen. Se alle behandlinger og priser.
Uanset om du har spørgsmål, ønsker rådgivning eller er klar til at booke din første behandling, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Sammen finder vi den behandling, der passer bedst til dine behov og mål.
Mit mål er, at du føler dig tryg fra første kontakt og får en professionel behandling, der gør en mærkbar forskel.
Jeg ser frem til at byde dig velkommen hos Fysiurgisk Zone.
Vi sætter kun de cookies, der er nødvendige for, at siden og booking virker — aldrig til markedsføring. Vi tæller selv, hvilke sider der bliver besøgt, men det sker anonymt på vores egen server, uden cookie og uden at gemme din IP-adresse. Du kan fravælge tællingen.
Læs cookiepolitikken